Antidoping
Hornbæk IF – ForeningsFitness er underlagt Anti Doping Danmarks regler og retningslinjer. Et hvert medlem har pligt til at afgive prøver, hvis anti doping danmark ønsker dette.
Ved brug af doping, vil medlemskab straks ophøre uden nogen form for refusion af resterende medlemskontingent.
Påklædning
Medlemmet skal være anstændigt påklædt. Dvs. som minimum stropundertrøje og shorts. Netundertrøje anses ikke for anstændig påklædning. Der må kun anvendes indendørs sko. Fodtøj som har været anvendt udendørs må ikke anvendes i centret.
Adgang til maskinerne
Man kan ikke reservere bestemte maskiner på bestemte tidspunkter. Hvis en af centrets instruktører har undervisning af et medlem, har de fortrinsret til maskinerne.
Støj/lyde/musik
Vi skal alle kunne holde ud at være i centret, derfor skal medlemmerne vise hensyn til hinanden og ikke støje unødigt, ligesom lyde i forbindelse med kraftanstrengelser bør undgås. Der er musikanlæg i centret og dette må gerne bruges af medlemmerne, men det skal ske i respekt for de andre medlemmer i centret.
Forsikring
Det anbefales, at det enkelte medlem selv har tegnet en heltids/fritidsulykkesforsikring, da foreningen ikke har dækning for det enkelte medlem, hverken til og fra eller under træningen.
Adgang, registrering og åbningstider
Medlemmet får udleveret en nøglebrik til centret. Brikken er personlig og må ikke videregives eller udlånes til andre. Misbrug af nøglebrik vil medføre øjeblikkelig lukning af nøglebrik.
Medlemmet må ikke lukke andre med ind I centret. Det er kun betalende medlemmer, som har adgang til centret. Medlemmet må ikke medbringe andre til træning med mindre dette er aftalt med en instruktør eller bestyrelsen.
Medlemmet skal medbringe sin nøglebrik ved træning. Ved anmodning fra en instruktør eller et bestyrelsesmedlem, skal brikken kunne fremvises.
Centret er videoovervåget.
Øvrige forhold
Opstår der på et tidspunkt tvivl om forhold i centret, har medlemmet pligt til af følge de anvisninger, som den tilstedeværende instruktør giver. Eventuelle tvivlstilfælde kan efterfølgende drøftes med bestyrelsen, men det bevirker ikke, at anvisningerne ikke skal følges på det givne tidspunkt.