
Hornbæk Havnefest 2019
Årets Havnefest afholdes fredag den 26., lørdag den 27. og søndag den 28. juli 2019.
Der bliver masser af god underholdning med rigtig meget lokal islæt og til rimelige indgangspriser, så Hornbæk Havnefest bliver igen i år et brag af en fest.
Men ingen Havnefest uden frivillige og derfor vil jeg gerne opfodre dig til at melde dig som frivillig til årets Havnefest og for det får du gratis adgang til festpladsen samt mad og drikke på den dag du udfører frivilligt arbejde på festpladsen, en flot T-shirts med Havnefestens logo samt deltagelse i Etterslet som er festen for de frivillige som tak for hjælpen.
Skriv en mail til Michael Sørensen på msorensen.dk@gmail.com eller til Maria Dalsgaard på maria@isherwood.dk og skriv hvad du eventuelt kan og vil bidrage med som frivillig til Hornbæk Havnefest 2019.
Vi ses til Hornbæk Havnefest 2019 – enten som gæst eller frivillig.
Læs mere om Havnefesten 2019 her
Bh.
Peter P.
Hovedformand

Hornbæk Havnefest 2018 afholdes den 27. - 28. og 29. juli 2018.
I løbet af marts måned vil Havnefestkomiteen offentliggøre årets musikprogram og der er masser at glæde sig til.
HER kommer der løbende nyheder om Årets Havnefest.

læs mere om Hornbæk Havnefest 2017 her
Hornbæk Havnefest 2016

Læs mere her
Hornbæk Havnefest 2015


Læs mere om årets havnefest her
Årets havnefest som blev afholdt den 26. juli - 28. juli 2013 blev igen en stor succes med godt 9.000 gæster på festpladsen.
Der var under Havnefesten fantastisk underholdning og for en hver smag.
Ikke mindst koncerten om fredagen med Dodo & The Dodos blev en stor succes med 1200 mennesker på festpladsen – så der bliver også koncert til Havnefesten 2014.
Sunshine Boys fejrede 40 års musik jubilæum på havnefesten og blev fejret med manér – stor tak til Sunshine Boys for mange, mange gode og underholdende musik oplevelser og husk at et hver musik band med respekt for sig selv vender på et tidspunkt tilbage og giver come back koncert.
Omsætningen på årets havnefest blev rekord stor med 1.250.000 kr. i omsætning mod 950.000 kr. i 2012 og 806.000 kr. i 2011 - så der bliver i år et stort pænt overskud til de arrangerende foreninger.
Hornbæk Havnefest arrangeres af Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Idrætsforening i et samarbejde med Hornbæk Havneforening og Hornbæk Havn.
Jeg vil gerne sige stor tak til hele havnefestkomitéen samt til de omkring 350 hjælpere, der hjalp til før, under og efter havnefesten - uden jeres hjælp var der ingen havnefest.
Vi ses til Hornbæk Havnefest den 25.-26.-27. juli 2014.



Hornbæk Havnefest 2012
Årets havnefest blev afholdt den 27. juli - 29. juli 2012 og blev igen en stor succes med 8.500 gæster på festpladsen.
Der var under Havnefesten fantastisk underholdning med bl.a. The Storm, De Glade Sømænd, Gasoline, Johnny Horsepower, Vera, Sunshine Boys, Sweet Charlie 5, Georg Poulsen og Ole Kvist m.fl.
Ikke mindst koncerten om fredagen med The Storm blev en stor succes med 1500 mennesker på festpladsen – så der bliver også fredagskoncert til Havnefesten 2013.
Omsætningen på årets havnefest er efter de foreløbige opgørelser på ca. 900.000 kr. mod 806.000 kr. i 2011 - så der bliver igen i år et pænt overskud til de arrangerende foreninger.
Hornbæk Havnefest arrangeres af Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Idrætsforening i et samarbejde med Hornbæk Havneforening og Hornbæk Havn.
Jeg vil gerne sige stor tak til hele havnefestkomitéen samt til de omkring 350 hjælpere, der hjalp til før, under og efter havnefesten - uden jeres hjælp var der ingen havnefest.
Der skal også lyde en stor tak til Havnefestens sponsorer som i år var JJ Sten & Grus ved Jørgen Jensen, Shell i Hornbæk, Hornbæk Elinstallation, Dyhl Electric og Jumpo PC.
Vi ses til Hornbæk Havnefest i 2013.



Havnefesten 2011, blev som tidligere omtalt igen en stor succes – 2 dage med ”rigtig” godt havnefestvejr og med omkring 10.000 besøgende på festpladsen.
Økonomien omkring årets havnefest blev også rigtig god idet omsætningen blev på hele 806.000 kr. mod 730.000 kr. i 2010 og regnskabet viser et flot overskud på i alt 175.000 kr. mod 126.000 kr. i 2010, hvoraf Hornbæk Idrætsforenings andel udgør 51.000 kr. mod 37.000 kr. i 2010.
Jeg vil endnu engang benytte lejligheden til at takke alle de mange frivillige hjælpere, og ikke mindst havnefestkomitéen, for et fantastisk arbejde før, under og efter havnefesten.
Også tak til havnefestkomitéen for en god fest for de godt 50 hjælpere der havde meldt sig til ”etterslettet” lørdag den 24. september i Bådeklubbens klubhus.
Peter P.
Hovedformand
26. september 2011
Hornbæk Havnefest 2011
Årets havnefest blev afholdt lørdag den 30. juli og søndag den 31. juli 2011 og blev en mega stor succes med over 10.000 gæster på festpladsen.
Fantastisk underholdning med bl.a. På Slaget 12 og ikke mindst Oueen Machine - det er så absolut ikke sidste gang vi har set og ikke mindst hørt Queen Machine i Hornbæk - de gav en fantastisk koncert søndag eftermiddag på den store scene.
Omsætningen på årets havnefest er efter de foreløbige opgørelser på 806.000 kr. mod 731.000 kr. i 2010 - så der bliver igen i år et pænt overskud til de arrangerende foreninger.
Hornbæk Havnefest arrangeres af Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Idrætsforening i et samarbejde med Hornbæk Havneforening og Hornbæk Havn.
Jeg vil gerne sige stor tak til hele havnefestkomitéen samt til de omkring 350 hjælpere der hjalp til før, under og efter havnefesten - uden jeres hjælp var der ingen havnefest.
Vi ses til Hornbæk Havnefest i 2012.
Peter P.
Hovedformand
Hornbæk IF.
7. august 2011
Hornbæk Havnefest 2011
Hvem kender ikke Queens symfoniske strofer og sange, der er gået verden rundt. Og siger man "Hjem til Århus" og de fleste vil fortsætte med at konstatere, at den sang blev lavet af På Slaget 12. Sådan var det i 1986. Og sådan er det stadig. Sangtitlen - og omkvædet - nærmer sig et begreb. Men ikke nok med det – hvad med musikken fra charmøren og tidligere Take That-sangeren Robbie Williams – med Take That sange samt Robbie’s egne solosange fra et af de mest populære jambands i Danmark.
If it works, don’t fix it – så det gør vi ikke. Sunshine Boys, Sweet Charlie Five og - Crosstown Blues Band vil få Vise Versteltet til at syde. Crosstown Blues Band er måske ikke så kendt af de fleste, men det vil der helt sikkert blive lavet om på. Fem friske fyre, som mange hver især formentlig kender, klar til at indtage ViseVers Teltet med deres blanding af kendte og måske mindre kendte numre fra rockens enorme bagkatalog i bandet.
På Molebaren finder vi traditionen tro Kaditter Kadat, og i Hyttefadet Basement Boys så publikum også kan vælge at blive på festområdet.
Af andre traditioner kan nævnes søndagens sildebord, som i år får den dynamiske duo Ole Kvist og Georg Poulsen som underholdning mens Øresunds frugter indtages inden Gym Funk ved Marianne Skandov og Hornbæk Rytmespring ved Marianne Skandov går over i slidskeræset eller plankedysten.
Husk der er præmier for vindere af slidskeræset, så det er bare at komme i gang med fantasien og byggeriet. Husk at tilmelde båden – på hornbaekhavnefest@gmail.com
Og skulle du have lyst til at prøve kræfter med plankedysten – så er det bare at melde sig til.
Et par nye tiltag er der altid til vores alletiders familiefest – og 2011 er ingen undtagelse. Har dine børn prøvet at ride på en kamel? Nej, vel? Det kan de i år på børnevante kameler. Kamelerne føres af erfarne kamelførere, der også er vant til at give ture til handikappede børn.
Og skulle du have lyst til at være med til at hjælpe alle de andre frivillige før eller under havnefesten, så meld dig endelig til. Vi har brug for mange hjælpere til at få havnefesten til at glide.
Vi ses til Havnefesten 2011.
Hornbæk Havnefest arrangeres af Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Idrætsforening i et samarbejde med Fonden Hornbæk Havn og Hornbæk Havneforening.
Julian Isherwood / Peter P.
6. juni 2011
Der venter noget af en musikalsk oplevelse under årets Hornbæk Havnefest, hvor festkomitéen har sikret sig en stribe af de mest poplære sangere, talere og bands der er til at opdrive i Nordeuropa. Så kan de andre havnefester godt gå hen at lægge sig.
Hornbæk Havnefest 2010
Årets havnefest blev afholdt lørdag den 31. juli og søndag den 1. august 2010 og blev atter en stor succes med knap 9000 gæster på festpladsen - dette på trods af de "udfordringer" vi blev mødt med før havnefesten fra diverse myndigheders side.
Omsætningen på årets havnefest er efter de foreløbige opgørelser på 731.000 kr. - så der bliver også i år et pænt overskud til de arrangerende foreninger.
Jeg vil gerne sige stor tak til hele havnefestkomitéen samt til de 320 hjælpere der hjalp til før, under og efter havnefesten - uden jeres hjælp var der ingen havnefest.
Formand for havnefestkomitéen Julian Isherwood udtaler i forbindelse med årets havnefest:
"Hornbæk Havnefest har atter en gang vist, at den har sin berettigelse som et samlingspunkt for hele byen. Med knap 9.000 besøgende over 2 dage ser det ud til at vi igen slår vores rekorder - såvel hvad besøgende angår som i omsætning. Intet af dette vil være muligt uden den fantastiske opbakning fra alle de frivillige fra HIF, Bådeklubben, Havneforeningen, havnen og andre der utrætteligt giver af deres fritid for at gøre havnefesten til en stor succes. Der skal lyde en kæmpe tak for indsatsen. Det siger meget om Hornbæk at det sociale sammenhold og støtte i byen er så stærk at vi kan mønstre en begivenhed af denne familiemæssige karakter, som rigtig mange andre byer ikke har mulighed for, og er misundelige overfor. Til ungdommen i byen og deres venner vil jeg gerne sige: der bliver talt så meget om hvor vanskelige 'dagens ungdom' er, og hvor mange problemer der er. Til det siger jeg - Nej, ikke i Hornbæk! Hornbæk kan være rigtig stolt af sin ungdom. Udover de unge mennesker der hjalp til, var der hundredevis af unge teenagere der besøgte havnefesten begge aftener. Det var en sand fornøjelse at have jer med, og se jer have det sjovt og passe på hinanden. Der var ikke en 'episode' der kunne få mig til at sige at der var, eller kunne være, et problem. Tak for jeres måde at være på, og vi glæder os til at se jer igen til havnefesten i 2011."
Hornbæk Havnefest arrangeres af Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Idrætsforening i et samarbejde med Fonden Hornbæk Havn og Hornbæk Havneforening.
Peter P.
Hovedformand
Hornbæk IF.
4. august 2010
Se programmet for Havnefesten 2010 her
Hornbæk Havnefest 2010 - vinderne fra Gilleleje af årets sliskeræs

Mange mennesker til Hornbæk Havnefest så;

nu afdøde Bamse i forrygende form underholde på den store scene
Hornbæk Havnefest 2009
Havnefesten 2009, som blev afholdt lørdag den 1. august og søndag den 2. august blev igen en succes – 2 dage med "rigtig" godt havnefest vejr og med 8000 besøgende på festpladsen.
Også tak til havnefestkomitéen for en god fest for de godt 60 hjælpere der havde meldt sig til ”etterslettet” lørdag den 26. september 2009 og som blev afholdt i idrætsforeningens klubhus.
Se billeder fra havnefesten 2009 her

Hornbæk Havnefest 2009 - vinderne af årets sliskeræs
Husk en havnefest er ikke noget uden et ”etterslet” – vi ses lørdag den 26. september hvor også regnskabet for årets havnefest offentliggøres.
Hornbæk Havnefest 2008
Se billeder fra havnefesten 2008 her
Læs og se mere om havnefesten 2008 her

Hornbæk Havnefest 2008 - Birthe Kjær underholder på store scene
