Søndag den 23. april 2017 blev Hornbæk Idrætsforenings hovedgeneralforsamling nr. 109 afviklet.
Nuværende Æresmedlem og tidligere Hovedformand Peter Storminger blev valgt som dirigent og styrede generalforsamlingen flot igennem dagsorden.
Den 7 sider lange beretning blev enstemmigt godkendt, og det blev ligeledes vedtaget, at afdelingernes kontingent til hovedafdelingen i 2017 bliver på uændret 35 kr. pr. medlem.
Endvidere blev forretningsudvalgets forslag om en enkelt vedtægtsændring vedtaget.
Læs beretningen her
Hovedafdelingens årsregnskab for 2016 udviste et pænt overskud på 19.412,66 kr., blev ligeledes enstemmigt godkendt.
Hovedafdelingens egenkapital udgjorde 155.315,43 kr. den 31. december 2016.
Læs Årsregnskabet 2016 her
Michael Sørensen blev genvalgt som næstformand og Anette Gleist blev valgt som ny Hovedkasserer efter Betina Porsgaard havde valgt at trække sig tilbage fra denne post efter 10 år som Hovedkasserer i Hornbæk Idrætsforenings Hovedafdeling.
Tidligere formand for håndboldafdelingen og tidligere landsholdsspiller i håndbold m.m. Trine Bay og nuværende formand og medstifter af Dansk Handicap Idræts-Forbund Karl Vilhelm Nielsen blev begge valgt til forretningsudvalget i Hovedafdelingen.
Endvidere blev Bjarne Kring genvalgt som revisor og Ralf Nielsen blev genvalgt som revisorsuppleant.
Læs referat fra Hovedgeneralforsamlingen 2017 her
Uden for dagsorden blev Henrik Vindahl Andersen genvalgt som idrætsforeningens fanebærer.
-------------------------------------------------------
Idræts- og Kulturpris 2017
Susanne Holst blev sammen med Pia Fritzbøger, Jette Møbius og Birgitte Lysholt udnævnt som den 15. modtager af Hornbæk Idrætsforenings Idræts- og Kulturpris, der blev uddelt på årets Hovedgeneralforsamling.
Læs mere om begrundelsen herfor her
Helsingør Dagblad den 24. april 2017
Frederiksborg Amts Avis den 25. april 2017

