Revy holdet 2012

Hornbæk er kanon - Hornbæk Revyen 2012
De gjorde det igen - 4F's revy blev en fantastisk succes med fulde huse både fredag den 11. og lørdag den 12. maj 2012 i Hornbæk Hallen - i alt så 260 personer revyen.

En revy der var præget af gode og sjove sange samt med revynumre som bragte minderne frem fra årene der er gået i Hornbæk - ikke mindst Olsen Banden var fremragende.
Der skal fra hovedafdelingen lyde en stor tak til 4F som stod for denne fremragende revy.
Revyholdet bestod af; Ellen Jørgensen, Birte Hald, Randi Michaelsen, Thomas Jørgensen, Peter Storminger, Henning Andersen, Michael Sørensen og Leif Christensen stod for musikken.

Se billeder fra Hornbæk Revyen 2012 her

Pengeregnen fra Hornbæk Revyen 2012
Forundringen var stor hos mange på Hornbæk Havn lørdag den 23. juni om formiddagen, da en politibil ankom til havnen, og ud af bilen stod en skikkelse, der i høj grad mindede om navnkundige Egon Olsen. Af den lokale politibetjent, Kurt Bannerhoff, blev Egon Olsen eskorteret hen til sine - med længsel - ventende medkumpaner Benny og Keld, og selvfølgelig var Yvonne også til stede. Men der var nu tale om et stunt, som de gæve 4F-folk fra Hornbæk IF havde iscenesat ovenpå succes'en i Hornbæk Revyen, hvor overskuddet fra revyen skulle uddeles.

Ikke færre end 60.000 gode danske kroner skulle skifte hænder, og blandt de mange tilstedeværende var der almindelig moro. Specielt da den lokale sherif ikke havde de rigtige nøgler med, så han kunne fjerne håndjernene på Egon Olsen - i skikkelse af Peter Storminger.

Efter en lille Olsenbanden-monolog kunne pengeregnen begynde alt imens det ganske symptomatisk begyndte at regne. De 60.000 kr. blev fordelt således: 10.000 kr. til Hornbæk IF som tilskud til nyt køkken i det gamle klubhus, 5.000 kr. til Fonden Hornbækhallen som tak for hjælp og lån af hallen til revyen, 7.500 kr. til Hornbæk Pensionistforening, 7.500 kr. til Historisk Forening, 20.000 kr. til Ungdomsfoden HIF, 5.000 kr. til Hornbæk Bådeklub's ungdomstur og endelig 5.000 kr. til Hornbæk Havn som hjælp til årets juleudsmykning.

Se billeder fra pengeregnen her

Print | Tillbage | Top

Senest opdateret 16. september 2012