Hornbæk Idrætsforening
Årsberetning 2007/2008
Hovedgeneralforsamling søndag den 27. april 2008
Årsberetning 2007/2008
Hovedgeneralforsamling søndag den 27. april 2008
Torsdag den 9. april 1908 blev Hornbæk Idrætsforening stiftet.
Det stiftende møde fandt sted på fodboldbanen, der dengang lå på hjørnet af Hornebyvej og Nordre Strandvej. Den første bestyrelse bestod af Bernt Leedgaard (formand), Ludvig Petersen (kasserer) og endvidere af Johannes Petersen, Hans Jensen og Ewald Nielsen.
Sådan er stiftelsen af Hornbæk Idrætsforening beskrevet i det kildemateriale, som tidligere hovedformand (1960 – 1971) Carl Bødker Nielsen ved 50 års jubilæet i 1958 havde samlet gennem interviews med gamle medlemmer og som bl.a. er gengivet i Svend Hermansens forord i jubilæumsskriftet i anledningen af idrætsforenings 75 år jubilæum i 1983.
Jeg håber også at det 100 års jubilæumsskrift som vi har lavet nu bliver flittigt læst og studeret – Stort tak til alle der har bidraget til dette jubilæumsskrift.
At være hovedformand for Hornbæk Idrætsforening i året, hvor foreningen fylder 100 år, er noget helt specielt.
Da jeg søndag den 26. april 1998 blev valgt som ny hovedformand efter Peter Storminger (1988-1998), var det med stolthed og ydmyghed, jeg gik ind til dette hverv. Først og fremmest handlede det om at finde mine egne ben at stå på efter de 10 år, hvor Peter Storminger var hovedformand.
Vi har i Hornbæk Idrætsforening nogle af de mest perfekte rammer – både for idrætsmæssige, kulturelle og sociale gøremål, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at det i 1998 nu gjaldt om at udfylde de rammer, andre tidligere hovedformænd og hovedbestyrelser så perfekt havde været med til at skabe – ikke mindst Hornbæk-Hallen som byens samlingssted for idrætsmæssige og kulturelle og sociale aktiviteter og her er det vel ikke for meget at fremhæve især Ralf Nielsen som var hovedformand i den periode hvor hallen blev planlagt og projekteret og Peter Storminger mens den blev opført – Hornbæk Hallen blev indviet den 2. december 1988 og udvidelsen med det nye klubhus blev taget i brug den 23. november 1996.
Udviklingsmæssigt har Hornbæk Idrætsforening i min tid som hovedformand udviklet sig på mange områder - alene medlemsmæssigt med 16 afdelinger fra godt 2.000 medlemmer til i dag godt 3.500 medlemmer, så absolut Helsingør Kommunes største idrætsforening.
Da Hornbæk Idrætsforening i 1983 fyldte 75 år var der 696 medlemmer i foreningen – i 1975 var der 578 medlemmer i Hornbæk Idrætsforening.
Indenfor de sidste 10 år er tre afdelinger ophørt, nemlig bordtennis, karate og skiklubben – men der er også kommet tre nye til nemlig; Hornbæk Skytteforening og Hornbæk Krocket samt HIF Gang & Løb som i dag er en del af gymnastikafdelingen som er den næststørste afdeling i Hornbæk Idrætsforening med over 600 medlemmer. Hornbæk Golfklub er den største afdeling i idrætsforeningen med godt 1100 medlemmer.
Alle afdelinger har nu afviklet deres generalforsamlinger, og det er mit indtryk, at det gennemgående går godt i de fleste afdelinger i Hornbæk Idrætsforening.
En afdeling har skiftet formand, idet Bjørn Andersen er blevet afløst som formand for Gedden, hvor ”ny” formand er blevet Thomas Ratzlaff – Thomas har tidligere været formand for Gedden før Bjørn Andersen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Bjørn Andersen og samtidig byde Thomas Ratzlaff velkommen tilbage som formand og velkommen i hovedbestyrelsen i Hornbæk Idrætsforening, hvor jeg glæder mig til et godt og konstruktivt samarbejde.
Efter at have deltaget i en god generalforsamling søndag den 9. marts 2008 i fodboldafdelingen synes jeg, at jeg vil bemærke en enkelt ting, der kom frem på generalforsamlingen – nemlig at afdelingen har tilgodehavende kontingent på 25.000 kr. fra både senior- og ungdomsmedlemmer. Et rystende højt tal, som får mig til at opfordre alle, der skylder kontingent, til at få bragt dette på plads, og det kan efter min opfattelse ikke gå for stærkt.
Jeg synes, det er beskæmmende, at både voksne medlemmer- og forældre på børnenes-vegne, ikke betaler deres kontingent til tiden for den ydelse de enten selv eller deres børn har fået i form af træning og kampe, og som de trods alt har fået af frivillige og ulønnede trænere og ledere.
Hvor svært kan det være at forstå, at det trods alt ikke er gratis at drive en fodboldafdeling? Derfor burde det være overflødigt at både sige og skrive det – betal nu det kontingent. Alt andet er simpel hen for dårligt.
På fodboldafdelingens generalforsamling fik Peter Clausen overrakt Sjællands Boldspil Unions Faxe Kondi legat på 2000 kr. af SBU’s formand Kurt Bagge-Hansen.
Legatet blev givet til Peter Clausen for hans store og utrættelige indsats igennem snart 27 år i fodboldafdelingen.
Til lykke til Peter Clausen med det flotte legat.
Timefordelingsmødet for træningstider i Hornbæk Hallen og på Hornbæk Skole for sæsonen 2008-2009 blev afholdt den 28. februar 2008.
Timefordelingsmødet blev vel nok det hurtigste og korteste nogen sinde, idet flere afdelinger havde lavet et godt forarbejde.
Timefordelingsplanen for Hornbæk Hallen 2008-2009 kan ses på www.hornbaekif.dk
Tak til alle der bidrog og deltog i et godt og konstruktivt møde.
Hornbæk Idrætsforening har i dag 8 Æresmedlemmer som er; Dan Lipczak, Ralf Nielsen, Bent Bæk, Thomas Jørgensen, Henrik Vindahl Andersen, Henrik Behrend, Peter Storminger og Henning Andersen – alle der hver især har udført et fantastisk frivilligt arbejde for og i Hornbæk Idrætsforening – Tusind tak for det.
Mange markante personligheder i regi af Hornbæk Idrætsforening er døde inden for de seneste 10 år – lad mig bare tillade at nævne Gurli Lauth, Elli Jørgensen, Carl Bødker Nielsen, Niels Svan Olsen, Johannes Frederiksen, Erik Helms, Peder Viggo Andersen, Steen Jørgensen – alle der på fornem vis har udført et stort og flot stykke frivilligt foreningsarbejde i og for Hornbæk Idrætsforening – Æret være deres minde.
På mange måder har det daglige arbejde i idrætsforeningen bestået i at få det til at fungere rent praktisk og organisatorisk med en forening med 16 afdelinger der spænder vidt fra idrætsmæssige til kulturelle formål. Mange ting kunne nævnes af det, der er sket i de forløbne sidste 10 år, hvor jeg har været hovedformand. Et var da vi omlagde klubbladet i 1999 efter HIF-bladets mangeårige redaktør Niels Svan Olsen døde den 28. marts 1999. Det kæmpe tomrum, der blev efter hans død, betød af HIF-Information totalt måtte omlægges – både styringsmæssigt, men ikke mindst grafisk – og her 10 år efter kan man vel se på klubbladet, at den udvikling, det har gennemgået, har betydet, at vi i dag har et af Danmarks bedste klubblade.
1999 var også året, hvor Hornbæk Idrætsforening kom på nettet med vores egen hjemmeside på www.3100.dk. En platform, vi har brugt og udviklet lige siden – ikke mindst takket være Jette Bech men også Hans Jørgen Bech, som har udført et utrætteligt arbejde for hjemmesiden, som vi omlagde i foråret 2007 og fået en ny hjemmeside på www.hornbaekif.dk som Henrik Olsen har stået i spidsen for at udvikle og igangsætte.
Det at være formand for en forening som Hornbæk Idrætsforening er jo ikke noget one-man-show, men kan kun lade sig gøre, hvis man har gode og dygtige frivillige ledere omkring sig og det må man sige at have været et af kendetegnene i Hornbæk Idrætsforening i de 10 år, jeg har været hovedformand.
I et samarbejde med skiftende forretningsudvalg og hovedbestyrelser og skiftende formænd fra de enkelte afdelinger, må man sige, at det fortsat er en fornøjelse at være formand for en forening som vores, som jo altså nu i år kan fejre 100 års jubilæum. Dette skyldes jo selvfølgelig også, at vi i de foregående 90 år har haft markante ledere, som op igennem årene har forstået at gøre Hornbæk Idrætsforening til et markant samlingssted og værested for mennesker i alle aldre og fra alle sociale lag.
En af de mere markante hovedformænd var jo Carl Bødker Nielsen (1960-1971), som senere blev formand for Dansk Boldspil Union og hvad var mere naturligt end at opkalde en vej efter Carl Bødker Nielsen som døde i 1999. Kommunen gav i 2001 efter ansøgning fra idrætsforeningen lov til at omdøbe Stenstrupvej til Carl Bødker Nielsens vej.
Hornbæk Idrætsforening fik på DGI Frederiksborg Amts årsmøde den 28. november 2001, hædersprisen som årets lokalforening 2001. Med den fornemme hæderspris fulgte et flot diplom samt 5000 kr.
Jeg er på vegne af Hornbæk Idrætsforening meget stolt over denne hæderspris, som er et synligt bevis på og anerkendelse af det store frivillige foreningsarbejde, alle vore afdelinger gør for bl.a. børn og unge samt det foreningsliv, vi har i Hornbæk Idrætsforening.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DGI Nordsjælland for et godt samarbejde.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DGI Nordsjælland for et godt samarbejde.
Hornbæk Idrætsforenings hovedafdeling indførte i 2003 en Idræts- og Kulturpris som gives til en person, en gruppe af personer eller en afdeling, der har gjort et særligt stort og betydningsfuldt arbejde for idræts- eller kulturlivet i Hornbæk IF.
Indstillinger til Idræts- og Kulturprisen kan komme fra afdelinger og enkeltpersoner, hvorefter Forretningsudvalget tager den endelige beslutning.
Forretningsudvalget fastsætter størrelsen på årets Idræts- og Kulturpris.
Indstillinger til Idræts- og Kulturprisen kan komme fra afdelinger og enkeltpersoner, hvorefter Forretningsudvalget tager den endelige beslutning.
Forretningsudvalget fastsætter størrelsen på årets Idræts- og Kulturpris.
Den første der modtog Idræts- og Kulturprisen var Jens Bertram i 2003, Elle Svendsen i 2004, Peter Hansen i 2005, Peter Clausen i 2006 og Karina Nikolajsen i 2007 – og om lidt skal vi afsløre årets prismodtager.
I 2000 afviklede vi for første gang idrætsskole for børn i alderen 7 – 15 år. Idrætsskolen er nu blevet afviklet 8 gange og er blevet en meget stor succes som afholdes hvert år i efterårsferien for 100 børn. I alle årene har det været Kirsten Grønlund og Ole Raslow der utrætteligt har tilrettelagt, organiseret og styret idrætsskolen – en kæmpestor tak til dem begge.
Som det er bekendt ”drives” vores klubhus og kiosk alene på baggrund af alle vores frivillige og ulønnede klubhusværter som alle tager en eller flere vagter i løbet af året af en eller flere ugers varighed.
Værterordningen er også på mange måder med til at skabe og fastholde det sociale aspekt i vores forening men selvfølgelig også økonomisk er det med til at give foreningen et godt og solidt økonomisk rygstød.
Desværre er der en del af vores mange værter, der er stoppet indenfor det seneste års tid af mange forskellige årsager – men der er også kommet nye til.
For at undgå, hvad vi allerede har været nødt til på enkelte dage, nemlig, at indskrænke åbningstiderne i klubhuset og kiosken både på hverdage og i weekenden har det for mig været magtpåliggende at komme med et nødråb til alle afdelinger i Hornbæk Idrætsforening – men særligt til de afdelinger som i dagligdagen har deres faste gang i det nye og gl. klubhus. Dette er selvfølgelig med henblik på at skaffe minimum 30 nye klubhusværter for at få ordningen i klubhuset og kiosken til at gå op i en højere enhed således at der ikke drives ”rovdrift” på enkelte klubhusværter. Hvis vi ikke hurtigst mulig får sikret den fornødne tilgang, så værterordningen overlever som vi kender den i dag, vil det betyde at vores unikke frivillige ordning vil lide en langsom men sikker død. Her har vi en stor udfordring for Hornbæk Idrætsforening de kommende år og jubilæumsåret kunne være året, hvor vi ser på nye muligheder og måske går andre veje.
Værterordningen er også på mange måder med til at skabe og fastholde det sociale aspekt i vores forening men selvfølgelig også økonomisk er det med til at give foreningen et godt og solidt økonomisk rygstød.
Desværre er der en del af vores mange værter, der er stoppet indenfor det seneste års tid af mange forskellige årsager – men der er også kommet nye til.
For at undgå, hvad vi allerede har været nødt til på enkelte dage, nemlig, at indskrænke åbningstiderne i klubhuset og kiosken både på hverdage og i weekenden har det for mig været magtpåliggende at komme med et nødråb til alle afdelinger i Hornbæk Idrætsforening – men særligt til de afdelinger som i dagligdagen har deres faste gang i det nye og gl. klubhus. Dette er selvfølgelig med henblik på at skaffe minimum 30 nye klubhusværter for at få ordningen i klubhuset og kiosken til at gå op i en højere enhed således at der ikke drives ”rovdrift” på enkelte klubhusværter. Hvis vi ikke hurtigst mulig får sikret den fornødne tilgang, så værterordningen overlever som vi kender den i dag, vil det betyde at vores unikke frivillige ordning vil lide en langsom men sikker død. Her har vi en stor udfordring for Hornbæk Idrætsforening de kommende år og jubilæumsåret kunne være året, hvor vi ser på nye muligheder og måske går andre veje.
Stor tak til Birthe Larsen og Jette Møbius for jeres store arbejde i og omkring klubhuset og kiosken.
Jette Møbius, som de senere år sammen med Birthe Larsen, har fungeret som daglig leder af klubhuset og kiosken, har efter eget ønske valgt at sige tak for denne gang og ”fratræde” det frivillige og ulønnede job som daglig leder af klubhuset og kiosken.
Jeg vil gerne sige stor tak til Jette for et godt og utrættelig arbejde i og omkring klubhuset og kiosken ikke mindst med værterordningen som Jette har ”styret” på fantastisk vis – Jette har også selv været næsten fast ”inventar” med pasning af både klubhuset og ikke mindst kiosken de senere år.
Der har bestemt ikke været nemt at finde en afløser for Jette Møbius, men det er lykkedes at ”overtale” Pia Fritzbøger til at tage over efter Jette Møbius – tak til Pia Fritzbøger, som nu sammen med Birthe Larsen bliver daglig leder i klubhuset og kiosken – vi glæder os til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde.
Lørdag den 15. marts var 45 af vores frivillige værter samlet til den årlige værterfest i det gl. klubhus, hvor der blev budt på Flamenco-dans ogen dejlig buffet fra den lokale slagter i hovedgaden. Det blev en utrolig dejlig aften med god mad, en lille en til halsen og dans til langt ud på natten.
Tak til alle der deltog.
På baggrund af de store problemer med postomdelingen af klubbladet, som er blevet omtalt i klubbladet har vi valgt at opsige samarbejdet med PostDanmark.
Vi har i stedet indgået aftale med Citymail og Forbrugerkontakt om udsendelse af klubbladet både i og udenfor postområde 3100.
Vi håber selvfølgelig, at dette nye samarbejde bliver til gavn for alle parter - ikke mindst for de mange modtagere af klubbladet.
I postområde 3100 vil klubbladet fortsat blive husstandsomdelt til alle husstande, men hvis man bor udenfor postområde 3100, og fremover ønsker klubbladet tilsendt, skal man aktivt tilmelde sig dette.
Vi har også modtaget meddelelse fra Biblioteksstyrelsen den 23. april 2008, som har oplyst, at finansloven for 2008 nu er vedtaget, og det herefter i Bladpuljens fordelingsudvalg er besluttet at give Hornbæk Idrætsforening et distributionstilskud i 2008 på i alt 94.673 kr. til omdeling af klubbladet.
Alt i alt meget positivt og bekræftede således, at vores henvendelse til MF Mogens Jensen fra socialdemokrater ikke var forgæves, idet det var Mogens Jensens henvendelse til kulturministeren, der gav anledning til, at ministeren gav Biblioteksstyrelsen lov til at udbetale aconto pr. måned, indtil lovforslaget om distributionstilskud endeligt blev vedtaget i folketinget.
På baggrund af omlægningen af postomdelingen af klubbladet samt de økonomiske konsekvenser heraf, har vi besluttet, at alle medlemmer af Hornbæk Idrætsforening, der bor udenfor postområde 3100, ikke mere automatisk får tilsendt klubbladet fra og med den 1. maj 2008.
Hvis man bor udenfor postområde 3100, og fortsat ønsker klubbladet tilsendt fremover, skal man aktivt tilmelde sig dette senest den 15. april 2008.
Det gør man på idrætsforeningens hjemmeside under hovedafdelingen.
Her udfylder man rubrikken med de ønskede oplysninger og sender den elektronisk.
Herefter vil man modtage klubbladet som hidtil.
For god ordens skyld skal det oplyses at klubbladet fortsat vil kunne downloades på www.hornbaekif.dk
Vi forventer og håber, at alle kan leve med denne omlægning, således at klubbladet kan ”overleve” nogle år i endnu.
Hornbæk Idrætsforening er fortsat med til at arrangerer Hornbæk Havnefest som jo afvikles hvert år i den sidste weekend af juli – i år dog den 2. og 3. august. Havnefesten er med til at gøre byen lidt mere livlig om sommeren men selvfølgelig også med til økonomisk at give et pænt afkast til de arrangerende foreninger som kan bruges til bl.a. ungdomsarbejde. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som i gennem årene har gjort en indsats omkring havnefesten, det være sig de mange hjælpere der hvert år yder en kæmpe indsats men selvfølgelig også de håndværksmestre samt andre sponsorer som år efter år har støttet havnefesterne på forskellig vis – uden denne uvurderlige hjælp og støtte ville der ikke være nogen havnefest i Hornbæk og noget skal der jo ske i en by som på mange måder er blevet lidt for stille en by!
Efter 10 år som hovedformand er det svært at takke alle de mange, som jeg har haft samarbejde med igennem de seneste 10 år, men ingen nævnt ingen glemt. Tusind tak til alle – ikke mindst til alle de mange frivillige ledere, trænere, instruktører, klubhusværter, hjælpere og mange andre, der gør en fantastisk indsats i dagligdagen for at få en forening som vores til at fungere både idrætsmæssigt og ikke mindst socialt.
Der skal dog lyde en særlig tak til de personer som igennem årene har været med i halfondens bestyrelse og udført et godt og professionelt arbejde til gavn og glæde for alle der i gennem tiderne er kommet i Hornbæk Hallen.
Også tak til Helsingør Kommune for et godt samarbejde, som jeg håber vil forsætte til fælles gavn og glæde for alle i Hornbæk - en særlig tak til idrætsudvalget som har støttet med 10.000 kr. til jubilæumsarrangement med verdensholdet i gymnastik som giver opvisning i Hornbæk Hallen lørdag den 7. juni 2008 kl. 16.00 - også tak til kulturudvalget som har støttet med 3000 kr. til vores jubilæumsbog.
Hornbæk Idrætsforening er en stor del af det nuværende og kommende fritidstilbud til byens børn og unge samt voksne – og vi skal – som idrætsforening - være med til at sikre, at der både nu og i fremtiden, er muligheder for fritidstilbud til alle i Hornbæk.
Helsingør Dagblad præsenterede den 26. januar 2006 et projekt vedrørende fælles institutions- og multihalbyggeri ved Hornbæk Idrætsanlæg - projektets idémænd er henholdsvis formand for børne- og ungeudvalget Erling Hansen og formand for idrætsudvalget Steen Thomsen.
Fra dag ét var Hornbæk Idrætsforening yderst positiv overfor dette - efter vores opfattelse - unikke projekt, der kunne skabe gode rammer for et institutions- og idrætsliv for både børn og unge, men selvfølgelig også for voksne.
Dette meget omtalte projekt vedrørende et fælles institutions- og multihalbyggeri ved Hornbæk Idrætsanlæg ligger i skrivende stund noget stille.
Hornbæk gruppen, som består af repræsentanter fra Ungdomsskolen, institutionen PUK og Hornbæk Idrætsforening, er en selvbestaltet gruppe, der ser som sin opgave at prøve at sikre lokalområdets interesser i det kommende institutions- og multihalbyggeri ved Hornbæk Idrætsanlæg. Gruppen har haft over 20 møder om projektet.
Vi hyrede samtidig en privat proces-koordinator, som skulle guide den lokale arbejdsgruppe. En økonomisk omkostning hertil på 30.000 kr. påtog Hornbæk IF sig alene, fordi hverken PUK eller Ungdomsskolen så sig i stand til at medvirke økonomisk. Dette har på ingen måde hindret et ualmindeligt godt og konstruktivt samarbejde i den lokale arbejdsgruppe. Hornbæk IF valgte at bruge de mange penge på projektet, fordi vi naturligvis troede på det. 30.000 kr. er mange penge for en idrætsforening som vores, men vi mente, at investeringen var god og pengene værd og det mener vi fortsat.
Derfor skal jeg understrege, at vi på ingen måde er i tvivl om, at projektet er en rigtig god idé og vi har været positive fra starten, hvilket vi fortsat er, og at det alene er op til det politiske niveau at beslutte, hvad der skal ske med projektet.
Men uden en ny ”hel” hal, som skal dække det nuværende og kommende behov for idrætsfaciliteter i Hornbæk, er Hornbæk Idrætsforening helt enig i idrætsudvalgets tidligere beslutning om, at såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal der ikke bygges noget som helst på området ved Hornbæk Idrætsanlæg.
Hornbæk Idrætsforening opfordrer hermed til, at vi sammen kommer videre med det unikke samlede projekt, som i en færdig udgave vil gavne Hornbæks og dermed Helsingør Kommunes børn og unge og ydermere skabe genlyd i hele landet.
Vi har også haft et møde med Foreningsfitness som er etableret af DGI og DIF i fællesskab. Det er et koncept som går ud på, at der skal etableres fitnesscentre rundt omkring i idrætsforeningerne landet over og målet er, at udvikle mindst 80 nye foreninger i Foreningsfitness i en 4-års periode – og her mener vi, at det selvfølgelige vil være relevant og oplagt at etablere et sådant fitnesscenter på Hornbæk Idrætsanlæg som en selvstændig afdeling under Hornbæk Idrætsforening. Derfor arbejde hovedafdelingen videre med disse tanker og eventuelle muligheder.
Som det fremgår af lokalplanforslaget 5.31 indgår forslag om bebyggelse af arealer, der både grænser op til Hornbæk Idrætsanlægs opvisningsbane og øvrige fodboldtræningsbaner samt petanqueanlægget. Såfremt bebyggelsen gennemføres vil det få meget store og uheldige konsekvenser for idræts-anlæggets fremtidige udvidelsesmuligheder. For at sige det lige ud, så vil det nærmest blive umuligt med udvidelsesmuligheder af Hornbæk Idrætsanlæg.
Fra Hornbæk Idrætsforening foreslår vi, at arealet øst for opvisningsbanen tages ud af lokalplanforslaget og reserveres til idrætsområde, så det nuværende idrætsanlæg har mulighed for udvidelse – et behov, vi allerede mærker i dag. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at vi stadig arbejder på og forventer børne/ungeinstitutionsprojektet gennemført i samme område - og med en hel sportshal tilknyttet. Dette projekt vil måske få problemer, hvis bebyggelsen opføres så tæt på idrætsanlægget.
Idrætsanlægget er også meget følsomt omkring afvanding og den del af bebyggelsen ved fodboldbanerne kan derfor ikke efter vores opfattelse tåle et højere vandpres.
Derfor er vi bange for at, bebyggelsen og terrænreguleringerne i lokalplan nr. 5.31 får stor negativ betydning for de omliggende områders grundvandsspejl m.m.
Det er bydende nødvendigt at der sikres udvidelsesmuligheder på Hornbæk Idrætsanlæg og derfor opfordrer vi Helsingør Byråd til at revurdere lokalplanforslaget i henhold til ovenstående og i øvrigt også i relation til hele lokalområdets infrastruktur.
Den 15. september 1974 indstiftedes legestedets pokal i Hornbæk Idrætsforening - en pokal som uddeltes til en person som anerkendelse for en god indsats det pågældende år i Hornbæk Idrætsforening.
Den første, der i 1975 fik pokalen, var tidligere redaktør på klubbladet nu afdøde Niels Svan Olsen og den sidste der fik pokalen var også Niels Svan Olsen i 1990.
Baggrunden for indstiftelsen af pokalen var efter det oplyste fra tidligere hovedformand Ralf Nielsen, at Hornbæk Idrætsforening, som på det tidspunkt ejede det gamle klubhus på Bøghsvej (nu fritidshjem/SFO), lejede det ud til kommunen til brug som ”legested” i formiddags og de tidlige eftermiddagstimer og fra kl. 14 rådede Hornbæk Idrætsforening over huset til brug som klubhus.
Klubhuset blev i 80’erne solgt til kommunen for 35.000 kr. på det tidspunkt, hvor HIF tog faciliteterne på Carl Bødker Nielsens Vej i brug.
Legestedets pokal er nu overdraget til hovedafdelingen af Niels Svan Olsens hustru Sigrun Olsen, og pokalen står nu flot placeret på pokalhylden i klubhuset.
Tak til Sigrun Olsen for overdragelsen af den flotte pokal.
Firmaet Hastrup & CO A/S – www.hastrup-webshop.dk, som bl.a. ejes af Lars Hastrup hér fra Hornbæk, har foræret idrætsforeningen nogle flotte bladstandere til at lægge klubbladet og andre foldere/pjecer på.
Tak til Lars Hastrup for de flotte bladstandere, som nok skal blive flittigt brugt.
Det var helt overvældende at se så mange glade mennesker til idrætsforeningens 100 års jubilæumsreception onsdag den 9. april.
Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke alle der kom til receptionen og var med til at gøre dagen til en uforglemmelig oplevelse - også stor tak for de mange fine gaver idrætsforeningen fik i anledningen af jubilæet.
Der skal lyde en særlig stor tak til Jørgen Ahrendt Jensen og Finn og Thomas Vindahl Andersen for de 100.000 kr. som de overrakte til idrætsforeningen ved jubilæumsreceptionen den 9. april.
Det var helt overvældende at modtage en check på 100.000 kr. som er øremærket til ungdomsarbejdet generelt i idrætsforening.
Der skal nu nedsættes en fond med tidligere hovedformand Peter Storminger som formand – denne fond skal så efter et nærmere beskrevet regelsæt uddele penge til ungdomsarbejdet generelt i Hornbæk Idrætsforening.
Endnu engang stor tak for den meget fine pengegave – som selvfølgelig nok skal blive brugt ud fra de tanker som familierne Ahrendt Jensen og Vindahl Andersen har gjort sig i forbindelse hermed.
Jeg vil også sige tusinde tak til alle til sponsorer som på uvurderlig vis har støttet med økonomisk bidrag til vores 100 års jubilæumsbog som allerede er husstandsomdelt i Hornbæk.
Idrætsforeningens medlemmer der bor udenfor postområde 3100 og som ønsker jubilæumsbogen kan afhente denne gratis enten i klubhuset i Hornbæk Hallen, sekretariatet i Golfklubben eller på Hornbæk bibliotek.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle med tilknytning til Hornbæk Idrætsforening hjertelig til lykke med 100 års jubilæet og håbe, at Hornbæk Idrætsforening også i de næste mange år vil være en markant og afgørende forening og samarbejdspartner i og omkring idrætten, kulturen og bylivet i Hornbæk, og jeg håber, 2008 bliver et år, hvor vi på fornem vis markerer vores 100 års jubilæum i stort og småt – målet er mindst 100 jubilæums-arrangementer frem til lørdag den 4. oktober hvor vi afholder et brag af en jubilæumsfest i hallen med 3 retters menu, Beverley Hills Orchestra og Sunshine Boys m.fl.
Til sidste vil jeg takke hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for et altid godt og konstruktivt samarbejde.
Tak til hallens personale for et altid godt samarbejde.
Der skal også lyde et stort tak til jubilæumsudvalgene med Erik Helmer Pedersen i spidsen for et fantastisk arbejde – og tak til Michael Sørensen for det kæmpe store arbejde han har udført i forbindelse med vores 100 års jubilæumsskrift.
Jeg håber at mange vil støtte op om aktiviteterne og Hornbæk Idrætsforening i jubilæumsåret!
Sidst men ikke mindst vil jeg blot nævne, at jeg selvfølgelig håber og forventer, at alle vil bakke op om det kontingent forslag vi skal behandle under punkt 4 og samtidig fastslå at styrken i Hornbæk Idrætsforening er fællesskabet og ikke enegang – dette gælder både i små som i store forhold.
Jeg sætter således beretningen til debat og godkendelse.
Peter Poulsen
Hovedformand - Hornbæk Idrætsforening
24. april 2008
