Flere klubhusværter ønskes
Som det sikkert er mange bekendt "drives" Hornbæk Idrætsforenings klubhus og kiosk alene på baggrund af alle vores frivillige og ulønnede klubhusværter som alle tager én eller flere vagter i løbet af året af én eller flere ugers varighed. Vi har i dag ca. 40 klubhusværter der tager en tørn som frivillig i Hornbæk Idrætsforening.
Værterordningen er også på mange måder med til at skabe og fastholde det sociale aspekt i vores forening men selvfølgelig også økonomisk er det med til at give foreningen et godt og solidt økonomisk rygstød.
Men vi kunne godt bruge nogle flere klubhusværter og derfor vil jeg gerne her efterlyse personer der kunne tænke sig at give en hånd med i vores klubhus og kiosk og blive en del af den faste værterstab.
Alle kan bruges som klubhusvært – unge som ældre – eneste forudsætning er at man er fyldt 18 år således at man må sælge øl, vin og spiritus – og man behøver ikke, at være aktiv i idrætsforeningen.
Alle nye klubhusværter vil selvfølgelig blive forsvarligt oplært til denne ikke så svære men for idrætsforeningen meget vigtige opgave.
Som tak for indsatsen som klubhusvært afholder vi en gang om året en god fest for alle værterne med god mad og drikke m.m.
Klubhuset er bemandet med værter mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 18.30 - 21.30 og i weekenderne efter behov.
Nærmere oplysninger om værterordningen kan fås ved henvendelse til Karin Scheel på 61694614 eller karin.scheel.dk@gmail.com eller Susanne Holst på 29659758 eller spah@mail.dk
Venlig hilsen
Peter P.
Hovedformand
Hornbæk Idrætsforening
Udfyld nedenstående og tilmeld dig direkte som klubhusvært - På forhånd tak.
