Lørdag den 30. april 2011 blev Hornbæk Idrætsforenings hovedgeneralforsamling nr. 103 afviklet uden problemer.
Nuværende Æresmedlem og tidligere hovedformand Peter Storminger blev valgt som dirigent på hovedgeneralforsamlingen og styrede denne flot igennem dagsorden.

Den 11 sider lange beretning blev enstemmigt godkendt, og det blev ligeledes vedtaget, at underafdelingernes kontingent til hovedafdelingen i 2011 bliver uændret på 30 kr. pr. medlem.
Læs beretningen her

Hovedafdelingens regnskab som udviste et underskud på 20.624 kr. blev ligeledes enstemmigt godkendt.
Hovedafdelingens egenkapital udgjorde 369.080 kr. den 31. december 2010.
Se årsregnskabet 2010 her

Lars Fisker blev genvalgt som næstformand og Betina Porsgaard blev genvalgt som Hovedkasserer - begge for en 2-årig periode. 
Endvidere blev Jørn Lien genvalgt som revisor, og Bjarne Kring blev genvalgt som revisorsuppleant.

Udenfor dagsorden blev Henrik Vindahl Andersen genvalgt som idrætsforeningens fanebærer.

Igen et flot og godt år for Hornbæk Idrætsforening der nu tæller 17 afdelinger med 3400 medlemmer.

Idræts- og Kulturpris 2011
Henrik Olsen fra fodboldafdelingen blev den 9. modtager af Hornbæk Idrætsforenings Idræts- og Kulturpris, der blev uddelt på årets hovedgeneralforsamling.
Læs mere om begrundelsen for valget af Henrik Olsen her


Med venlig hilsen

Peter P.
Hovedformand
Hornbæk IF.
 
 
Print | Tillbage | Top

Senest opdateret 5. maj 2011