Juletræsfesten – igen en succes
Hornbæk idrætsforenings juletræsfest lørdag den 1. december 2007 blev igen en succes med 150 børn og ca. 150 voksne. Julemanden kom og legede og dansede om juletræet med børnene. Endvidere var der børneunderholdning med alle tiders Benny Schumann, og Broens spillemænd hyggede med god julemusik.

Tak til alle, der deltog og tak til alle, der var med til at hjælpe, så denne eftermiddag blev en succes for både børn og voksne.

En særlig tak til Wiibroe og Super Best i Hornbæk, som sponsorede en del af arrangementet.

Også tak til Matas i Hornbæk som sammen med Super Best solgte billetter.

Samme dag om aftenen deltog 150 personer i gymnastik-, håndbold-, fodboldafdelingens julefest. Efter en god julebuffet fra StrandPavillionen var der underholdning med Lille Palle samt musik og dans til altid velspillende Sunshine Boys.

En stor tak til alle, der var med til at arrangere denne fest og hjalp til før, under og efter festen.


Juletræsfest
Lørdag den 1. december 2007 afholder Hornbæk Idrætsforenings gymnastik, fodbold og håndboldafdeling i et samarbejde med hovedafdelingen igen juletræsfest for hele byen.

Om eftermiddagen afholder hovedafdelingen den traditionelle børnejuletræsfest, hvor der danses om juletræet. Julemanden kommer og leger med børnene og der vil være underholdning med den kendte Benny Schumann.

For en pris på 50 kr. pr. barn får man en godtepose og en sodavand samt underholdning og leg med julemanden.

Om aftenen afholder de tre afdelinger julefest med stor julebuffet, musik med Sunshine Boys samt underholdning med nok så kendte Lille Palle.

Alle kan deltage, såvel private og firmaer, og man behøver ikke at være medlem af Hornbæk Idrætsforening. 

Billetter til børnejuletræet kan købes i Matas i Hornbæk og Super Best i Hornbæk fra lørdag den 3. november 2007 og frem til tirsdag den 27. november 2007.

Billetter til aftenfesten koster 285 kr. pr. person og kan også købes hos Matas i Hornbæk.

Bordreservation til julefesten om aftenen skal sendes til jul@fodboldensvenner.dk med oplysning om navn og antal.

Print | Tillbage | Top

Senest opdateret 23. januar 2008