Hornbæk Petanque

18. ordinære generalforsamling

Søndag d. 15. Marts 2009


 

Formandsberetning

 

Det er i dag 7 gang jeg skal aflægge beretning.

 

Som det må være alle bekendt er det også, i hvert fald et godt stykke ud i fremtiden min sidste som selvbestaltet præsident.

 

Jeg tror ikke tidligere i verdenshistorien, i hvert fald på ægte demokratisk vis og uden brug af magt korruption m.v., en præsident er blevet genvalgt 3 gange.


Det kan jo selvfølgelig skyldes mange faktorer, men jeg vælger at tro – og ved den arme stakkel der siger mig imod – at det trods alt, ikke mindst takket været en loyal , trofast og godt arbejdende bestyrelse, er gået rimelig godt.


Når jeg sådan umiddelbart tænker tilbage på min spæde start i bestyrelsen for 10 år siden og til nu, syntes jeg  jo at det bare har kørt stille og roligt uden de store sværdslag, men når man så går lidt dybere så har klubben immervæk udviklet sig.


Ingen skal være i tvivl om at jeg er brandærgerlig over ikke at kunne ”aflevere” et divisionshold, men det skal nok komme igen og når man så summerer resultaterne op, så har Hornbæk hele tiden været en klub, som man regner med og som nyder stor respekt, ikke mindst i DGI regi. Jeg vil gå så langt som til at sige at specielt omkring regionalmesterskabet (det tidligere amtsmesterskab) er Hornbæk en magtfaktor man ikke lige kommer udenom, hvilket 5 amtsmesterskaber og deltagelse i samtlige finaler i de 10 år turneringen har kørt, taler sit tydelige sprog om.


Et par af de ting der glæder mig allermest er helt klart at konkurrencemomentet i den grad har udviklet sig, forstået på den måde at


Klubben ikke længere består af en, groft sagt, lille håndfuld spillere som dominerer spillet ikraft af deres lange turneringserfaring, næh, dem som før troede at uha de der er alt for dygtige til mig, har lige pludeslig , ikke mindst p.g.a. rødvinsturneringen og Irenes senioertræning, fået øjnene op for at de altså, jo mere, de spiller sagtens kan være med.


Det har uden tvivl medført at den lille tendens der før var til at nogle syntes der var de ”gode” og så dem der alligevel aldrig kunne vinde noget,

stille og roligt er manet i jorden.


Det ses jo tydeligt, både i rødvinsturneringen og til klubmesterskaberne at der altså ikke længere er nogle ”lette” kampe.


Det sammenholdt med, ikke mindst vores genskabte afslutnings/opstartsfest, har skabt et socialt og loyalt sammenhold der er så afgørende for en klub som vores. Vi har jo igennem de sidste år set hvordan der bliver vendt op og ned på rigtig mange petanqueklubber fordi mange, enda rigtig mange, spillere lidt ”går efter guldet” uden egentlig skelen til egen formåen, eller flytter fordi man altså ikke lige har samme

tøjsmag som klubkammeraten (der er altså en del, altså på landsplan, i dette her lille spil, der har meget nemt ved at blive mopsede når man ikke lige kan få sin vilje) Selvfølgelig skal man da hvis talentet  og motivationen er der prøve kræfter på højere niveau, det vil til enhver tid have min fulde opbakning, men der er jo ingen grund til at splitte en klub ad ved at trække andre og måske knap så gode spillere med på eventyr.


Derfor skal min indledende bemærkning i denne her beretning være.


Jeg er utrolig glad og stolt over den opbakning og den loyalitet i har vist overfor klubben i alle årene og jeg er især stolt over at især de bærende kræfter udi selve spillet har modstået fristelserne fra diverse ”entreprenører” men er forblevet tro mod Hornbæk Petanque.

Tusind tak for det.

Rødvin


RT er jo stort set at gentage mig selv fra sidste år, og sidste år o.s.v.


Det er og bliver det sociale omdrejningspunkt i klubben. Hvergang stort fremmøde og igen i år, heldigvis, spænding før sidste runde, hvor Joe, Kirsten og Bob havde skilt sig ud.


Men Joe har hele sæsonen været fantastisk stabilt spillende, ikke kun i RT, men så sandelig også både i DPF og DGI og sidste runde i RT var ikke nogen undtagelse.


Så Joe blev en særdeles sikker og meget fortjent vinder af All-over


Irenes seniorturnering om onsdagen og må siges at være de ”fritstilledes” svar på RT, blev igen i år vundet af Niels Serup.

Jeg syntes det er værd at nævne at Niels hver gang han møder op sætter ny møderekord, han er nu oppe på  -- RT turneringer i træk, imponerende.

 

Klubmesterskaber


Single: Herligt comeback af Peter Hansen
, der efter at have fået udskiftet et par sliddele, viste at han stadig kan være med.


Double: Jeg var oprigtig glad for at se Bob endelig få smidt turneringsnerverne og sammen med fru Jane, der på kort tid er blevet en, endda særdeles kompetent  petanquespiller,  få klubmesterskabet i double, stort tillykke.


Triple: Vi ved jo alle hvad Rasmus og Lasse står for på en petanquebane.

Men hvordan Bjørn stod efter så mange års fravær, ja det beviste han ved i høj at være medvirkende til at de 3 tog KM i Triple. Også et stort tillykke til dem.

 

Licens


2. Division ØV, Jeg havde virkelig håbet at jeg kunne aflevere et divisionshold til min efterfølger, men det glippede jo som alle ved.


Jeg har tænkt meget over hvad det er der går galt. Desværre tror jeg at grunden simpelthen dels er at mange os ikke er mentalt klar til lange ture, 2 x Jylland 1 gang Falster og ikke at forglemme de meget lange spilledage, dels at vores bundniveau på det her plan ikke er godt nok.


Selve optakten til spillerunderne har været alle tiders, indkvartering, overnatning m.m. så det er altså på banen vi ikke slår til.


Jeg skal skynde mig at sige stor tak til Kirsten og Karen for at springe til som trænere.


Det er i hvert fald ikke deres skyld at vi må en tur tilbage til Danmarksserien.


Midt i al elendigheden var det en fornøjelse at se det sammenhold og den spilleglæde der udspillede sig på andetholdet.


Vist blev det ikke til oprykning, men mange fik smagt sejrens sødme og fik vist at de godt kan spille mod andre hold.


Efterhånden er niveauet, ikke kun blandt licensspillere, men blandt alle de aktivc ved at udjævnes, så det bliver ikke nogen let opgave for Kirsten og Karen at stille hold.


Jeg tror jeg kender de 2 damer så godt at jeg kan sige, de vil gå til opgaven med krum hals, så jeg kan kun opfordre jeg spillere til at bakke dem 100% op bag deres beslutninger og i øvrigt fortsætte i den positive ånd der heldigvis har været fremherskende.

DGI


Som jeg sagde i indledningen markerede vi os igen i år ved at blive nummer 2 i regionsfinalen med Ingrids hold, vi havde igen i år 3 hold med


Og begge de andre hold med  Inger og Gitte som holdejere var faktisk begge tæt på at gå videre fra deres puljer.

Strandpetanque


Endnu engang en succes med 22 hold tilmeldt, vejret var igen med os.


Det at vi af hensyn til det formodet store fremmøde af badegæster havde flyttet banerne en smule gjorde det bare til en endnu større udfordring at spille i sandet.


Vinder 2008  blev ”vorterne” med lokale ”bjørnebanden” på andenpladsen.

 

Hornbæk Open


Var vejrguderne med os til strandpetanque, var de det sand for dyden ikke til Open, okay søndag var i orden, men lørdag, hold da op. Jeg kan ikke huske vi nogensinde før har måttet afvikle en hel double turnering i silende regn.


Som jeg også skrev i klubbladet var det en stor lettelse at alle 28 hold til doublen mødte op og gennemførte regndansen uden at kny.


Desværre var kun 13 hold tilmeldt triplen dog 13 rigtig gode hold så triplen faktisk blev en rigtig spændende og tæt turnering.


Vindere af doublen
blev Luffe og Jørgen Timman, mens vores egen Kirsten Madsen sammen med Per og Connie Gullberg tog sig af triplen

 

Afslutning


Jeg ved
ikke om alle har set de planer Hovedafdelingen med Peter Poulsen
i spidsen har, jeg ved heller ikke p.t. hvilken indflydelse en eventuel tilbygning har på vores anlæg, men spændende ser det ud. Jeg vil dog råde bestyrelsen og specielt min efterfølger til at følge godt med i udviklingen


Således at vi igennem formandens medlemskab af hovedafdelingen kan være med til at præge og fremtidssikre vores dejlige anlæg. Det er i hvert fald en af de opgaver jeg nu snart som expresident vil overdrage til min efterfølger.

Jeg vil godt sige en stor tak til HIF for endnu engang gnidningsfrit samarbejde

Og en meget stor tak til tøserne i bestyrelsen der gør det så nemt at være leder i denne her klub.

Et lige så stort tak til alle jer der altid er klar til at gaive en hjælpende hånd


Jeg skrev i jubilæumsskriften at jeg aldrig har haft ambitioner om at skulle lede en klub, det står jeg ved.


Når det nu har maget sig sådan alligevel  kan jeg ikke sige mig fri for at være en lille smule stolt over at i medlemmer har vist mig den tillid  og opbakning man har brug for som leder af Hornbæk Petanque og jeg håber og tror at i vil videreføre den tillid til min efterfølger.


Som jeg har sagt flere gange glæder jeg mig til kun at spille Petanque men alligevel er det nu lidt vemodigt at sige tak for denne gang.


Jeg vil derfor slutte med at ønske min efterfølger al mulig held og lykke og sige at jeg er oprigtig stolt af at have fået lov til at være leder af vores unikke klub.


Tusind tak for sæsonen 2008 og alle de andre sæsoner og rigtig, rigtig hjertelig velkommen til sæsonen 2009

 


Henning Jørgensen

Præsident

 

Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 16. juli 2009