Intro.
Karpesæsonen 2007 blev min korteste nogensinde, da jeg allerede i maj måned rejste til Grønland for at blive året ud.
Efter at have fisket de grønlandske vand omkring Nuuk tynde i løbet af sommeren, nåede vi til efteråret, hvor båden skulle op og sneen lagde sig allerede i september for at blive liggende året ud.
Da båden var oppe havde jeg ingen mulighed for at afreagere på min indestængte karpefeber og langsomt opstod idéen om en karpeferie, når jeg var vel hjemme i DK i 2008.
Efter lidt søgen på nettet samt i de bagerste kroge af hukommelsen besluttede jeg mig for at købe en ” færdig-pakke ” via www.bulgariafishing.com, som ejes af bl.a. danske Brian Westergaard.
Her blev tilbudt en uges fiskeferie i en privat sø i Bulgarien til en rimelig penge, men bedst af alt, med alt grej inkl. såsom, telt, drømmeseng, sovepose, net mv.
Med i prisen var også fuld forplejning med 3 måltider om dagen bragt direkte til fiskepladsen.
Det eneste, som var nødvendigt at medbringe var hjul og bidmeldere samt evt. egne agn.
En fed, nem og praktisk måde at holde fiskeferie på, så man slipper for alt for meget planlægning, pakning og besvær med at holde vægten i flyet.
Efter diverse telefonopkald og mails til Brian bookede jeg en uges fiskeri fra 12. – 19. april.
Samtidig med bookningen bestilte jeg foder i form af pellets og majs, som ville stå klar på fiskepladsen når jeg ankom.
Alt gik strygende og i lufthavnen mødtes jeg så med 2 andre danskere Lasse Aabenhus og Andreas Holm Nielsen, som også havde booket sig ind i samme uge.
Dag 1.
Flyveturen til Sofia via Budapest gik uden de store problemer, og vi blev afhentet i lufthavnen som planlagt af Ivan, som rent praktisk står for fiskeriet ved søen.
Der var knap 3 timers kørsel til Montana Lake, og ruten gik op gennem Sofias bjerge ad hullede veje, hvor kontrasten til meget af det øvrige Europa var slående.
Her var pludselig både heste- og æseltrukne vogne, gede- og kvæghyrder, oldgamle dieseltoge, masser af storke på markerne mv.
Foråret var kommet til landet lidt tidligere end i Danmark, og vi nød synet af ny-udsprungne bøgetræer.
Vi blev dog også lidt betænkelige, da stadig lå masser af sne i bjergene, og da vejret endnu ikke var blevet rigtig varmt, gik snakken på om karperne mod var vågnet op af vinterdvalen endnu.
Fiskeriet ville formentlig blive knald eller fald, alt efter vandtemperaturen.
Ankommet til søen blev vi lidt skuffede over at se, at den plads Andreas og Lasse på forhånd havde udset sig, var optaget af 2 lokale fiskere.
Det havde vi ikke fået noget at vide om, og regnede med at vi var de eneste ved søen.
Ivan fortalte dog, at de ville smutte næsten morgen.
Jeg tog søen i nærmere øjesyn og vurderede den til at være ca. 6-7 hektar og nærmest hestesko-formet.
Der lå en båd klar til hver af os, og 3 bivy’er stod klar til os på modsatte bred.
;)
Alt gearet blev pakket i bådene, og vi sejlede over og glædede os til at komme i gang.
De 2 andre fiskere forsøgte at fylde det meste af søen med markører i alle retninger, hvilket lykkedes temmelig godt, men med en hel uges fiskeri foran sig, var jeg temmelig rolig og valgte at fiske langs egen bred den første nat, uden den store fodring.
Dag 2.
Natten og følgende morgen blev desværre uden hug for os alle.
Morgenen bød på enkelte springende fisk, men ikke i de mængder vi havde forventet.
Vandtemperaturen lå på ca. 13 grader i overfladen, hvilket er fint i DK, men koldt i Bulgarien, så det tydede på, at der ville blive langt mellem fiskene.
Ud på formiddagen fik de lokale fiskere et hug og landede en karpe, som vi skønnede til ca. 10 kg.
Kort efter fik Andreas sørme et hug lige udenfor pladsen, og efter en meget kort og sløv fight kunne han lande en flot skæller på 11,8 kg.
De lokale overfor begyndte at pakke sammen, så Andreas og Lasse fik travlt med at flytte camps, så de kunne fiske ind i Danger Bay.
Lasse fiskede klods op af nogle store udhængende træer, og det så ud som om, at det kun var et spørgsmål om tid før han fik det første hug.
Langs bredden ved Lasses camp lå dog en del gamle tornede buske og træer, som var trukket op af vandet og vidnede om, hvad der gemte sig på bunden.
Buskene var bestemt ikke sådan at spøge med og var forsynet med 1000-vis af lange grimme torne, så Lasse blev forståelig nok ved stængerne hele tiden.
Efter frokosten rullede jeg stængerne ind og sejlede lidt på oplevelse med ekkoloddet.
Jeg havde i realiteten over halvdelen af søen til disposition og gjorde mig umage med at finde fiskene på loddet.
Ude på søens midte viste loddet bunker af småfisk, men også mange store fisk, som opholdt sig i midtvandet dvs. 3-4 meter nede over 6-8 meter vand.
Ellers var der jævnligt store fisk at se på loddet over det meste at søen, dog ikke ved bunden.
Jeg regnede med, at vandet ved bunden måtte være temmelig koldt, hvilket også harmonerede med Brians oplysninger om, at nogle svenskere ugen før havde fanget på ½ - 1 meter vand.
Efter at have set en del fisk på både loddet og i overfladen besluttede jeg mig at fiske den modsatte vig i forhold til Lasse og Andreas.
Der røg lidt af det sociale på den konto, men jeg var meget opsat på hele tiden at optimere mit fiskeri, da denne ferie nok var eneste og sidste chance for storkarpe i flere år pga. af flere fremtidige rejser.
Andreas gav en hånd med flytningen, og den var faktisk forbavsende hurtigt overstået.
Jeg monterede nu 4 stænger med 4 forskellige krogagn, eks. 4 x fodermajs, pop-ups, boilies og snowmans.
Klods op af en skrænt på modsatte bred lavede jeg en temmelig stor fodring med majs, pellets og lidt boilies og fiskede herefter 2 stænger på fodringen, mens de 2 andre røg ud til højre med en ganske beskeden fodring.
Jeg troede virkelig på fiskeriet nu og regnede med, at PR fisken var lige om hjørnet.
Stængerne forblev dog foruroligende tavse og næste morgen kunne jeg fejre med en nulbon.
Det var ikke meget søvn det blev til, da nogle kæmpe store frøer valgte at holde mega-koncert hele natten og det larmede så meget, at man måtte gå lidt væk fra vandet, hvis man skulle ringe hjem!!!
Dag 3.
Vi spiste morgenmad i Lasses camp, hvor mundvigene vendte nedad.
Ikke et hug var det blevet til, på de ellers så tunede tackler monteret med krydrede fiskeboilies i 22 mm.
Men så pludselig kl. 0730 var det hug på Lasses inderste stang, og han var hurtigt over fisken, som heldigvis gik ud af bugten uden at sætte sig fast.
Lasse pressede fisken med sin 3½ punds klinge, og den gav sig uden den store fight.
Efter at have ligget ved søen i efteråret 2007 en hel uge uden karper, var det en glad Lasse, som kunne lande en superflot skælkarpe på hele 15,6 kg.
Nu vendte mundvigene opad igen og efter at have sagt tillykke måtte jeg tilbage til stængerne, da karpefeberen nu bankede i årerne.
Mine rigs blev igen testet og monteret med friske agn, og de to ” hovsa-stænger ” blev lagt ud på nye pladser.
Jeg gik lidt på opdagelse og fandt ned til bunden af en lille oversvømmet vig.
Ca 20 cm under overfladen faldt mine øjne på en lille hvid plet, som ikke rigtig passede ind i resten af miljøet.
Efter ca. 5 minutter rørte pletten lidt på sig, og jeg blev bekræftet i min mistanke om, at der stod en fisk på det lave vand.
Fisken stod dog så forholdsvis dybt i det ” kaffe-med-fløde ” farvede vand, så det var svært, at bedømme størrelse og art.
Jeg regnede dog med, at fisken var en stor koi eller lys græsser, og smed lidt boilies ud til den.
Efter ½ time vendte jeg tilbage med en dappestang, og nu havde fisken flyttet sig lidt, hvorfor jeg kunne vurdere længden til ca. 90 cm, stor fisk!
Æde ville den dog ikke, og det blev til i alt 3 dages jagt på fisken uden at den nogensinde virkede interesseret.
Ud på eftermiddagen gik jeg over til svendene for at hilse på.
Her nåede jeg lige at se, at Lasse igen havde fisk på og løb ned for at få landingsseancen med.
En superflot tyksak af en skæller fik Lasses smil til at række fra øre til øre.
Vægten viste hele 17,3 kg, og den blev igen taget langt inde i vigen opad en snag…..
Lasses fisk gav selvfølgelig optimisme i lejren, men vi måtte efterhånden indstille os på, at fiskeriet kørte meget langsomt, og jeg måtte se i øjnene, at der skulle kæmpes for hvert hug.
Jeg havde forventet et nogen mere action-præget fiskeri, men omvendt så var det også fedt med en udfordring.
Med stadig tro på fiskeriet lagde jeg tacklerne for natten og lovede mig selv, at der måtte ske noget nyt næste morgen, hvis ikke fiskeriet kom i gang.
Samme aften blev det koldt og blæsende og sorte skyer kom rullende mod os.
Dag 4
Det regnede non-stop hele natten og vandstanden i søen steg så meget, at jeg måtte ud af teltet om morgenen og flytte stænger og telt 10 meter op af bredden.
Alt var vådt og klamt og ingen hug i løbet natten.
Himlen var sort og vinden var nu tiltaget til stormstyrke, ligesom regnede væltede ned.
Heldigvis havde jeg rigeligt med læsestof med til at holde hovedet beskæftiget, men jeg kunne ikke undgå at tænke på, at turen reelt kunne gå hen og blive mit livs længste nulbon.
Jeg kunne mærke pessimismen begynde at indfinde sig, men kæmpede for at holde den på afstand og optimerede hele tiden mine rigs og deres placering.
Det styrtregnede hele dagen og en bekymret Brian Westergaard sendte SMS’ er hjemmefra med ønsket om et godt fiskeri.
Ivan kunne til aften meddele os, at vejrudsigten ikke lovede den store ændring i vejret og nu hang humøret lidt hos os alle.
I et desperat forsøg på i det mindste at fange en stør lavede jeg en mega fodring med 6-8 kg pellets og en krogagn oveni, forgæves……..
Til aften klarede det lidt op og regnen blev indstillet.
Det blæste dog stadig godt, men så kunne vi da få tørret tøj og gear lidt.
Kl. 22 i tusmørke kunne Andreas lande sin 2. fisk på turen, en skæller på 11 kg.
Så kunne det altså alligevel lade sig gøre.
Natten blev kold og blæsende.
Midt om natten kunne jeg mærke, at min parasol rev sig løs og jeg måtte ud at fange den og bolte den fast i jorden med endnu flere pløkker og barduner.
Dag 5
Øv, igen ingen hug til nogen af os og absolut ingen aktivitet i søen.
Det blæser stadig meget voldsomt.
Der vælter koldt og beskidt overfladevand ned ad skrænterne i søen og Lasse får det meste fra en stille bæk, som nu har forvandlet sig til en mindre mudderflod.
Vandet ud for Lasses plads er koldt og beskidt og hans chancer er ikke store, selvom han umiddelbart fisker det mest spændende stræk.
Efter morgenmaden må der bare ske noget og Andreas hjælper mig med at flytte camp tilbage til ca. midt på søen.
Her kan jeg fiske til modsatte bred nogle 100 meter ovre, hvor vinden og bølgerne har banket på i nogle dage nu.
Jeg ændrer strategi og fisker nu med korte rigs beståede af ESP Striptease og 1½ 14 mm Trakker Redskins boilies.
Tidligere har jeg ellers fisket primært med Nash Trigger Link kombi, og Andreas og Lasse med henholdsvis flourcarbon og alm. flet.
Jeg justerer også krogstørrelsen ned til en ESP Raptor G7 str. 5, en forholdsvis lille krog til de hårdtfightende monstre, som søen indeholder.
Tidligere fiskede jeg primært str. 2.
Det er hamrende umuligt at holde båden i den kraftige vind og langs modsatte bred har bølgerne efterhånden også nået en vis størrelse, så det er besværligt at lægge rigs’ne som jeg gerne vil have det.
Det letter det selvfølgelig noget, at jeg har besluttet mig for kun at fodre med en enkelt PVA-stringer med 3 boilies knækket i halve.
Efter lidt søgen med ekkoloddet får jeg lagt 2 stænger langs modsatte bred på henholdsvis 3 og 4 meter, lidt dybere end jeg ellers har fisket.
De 2 andre stænger fisker jeg ud for min egen bred, hvor bunden langsomt flader ud.
Jeg lægger en markør på 2 meter og fodrer kraftigt op med pellets og majs og fisker så 1 stang direkte på fodringen.
Den sidste stang ror jeg midt ud i søen på 6 meter vand, hvor der står en del fisk på 4 meter.
Et zig-rig med en skrigende gul pop-up bliver testet i midtvandet.
Campen er hurtigt på plads, og jeg lægger mig lidt på bedchairen og læser.
Vinden lægger sig en anelse og solen titter frem og optimismen lever igen.
Efter at have fisket den nye plads i ½ time, giver delleren på en af distancestængerne et bib fra sig.
Pludselig går svingeren fuldstændig i bund og det går op for mig, at jeg efter 5 dages fiskeri har hug.
Jeg griber stangen og ruller løsline ind alt hvad jeg kan, og får med adrenalin op over begge øreflipper kontakt til fisken og giver tilslag.
KONTAKT!!, jeg råber til Andreas, som ligger tættest på, men ingen forbindelse.
Fisken er temmelig tung og går på tværs af søen.
Jeg har dog hele tiden overtaget og fighten er begrænset til tung hovedrysten og mindre udløb på 2-3 meter.
Jeg må erkende, at jeg er rystende nervøs for at miste krogholdet, da det vil være næsten ubærligt.
Lasse kommer tilfældigt gående på besøg og ser mine anstrengelser, hvilket overrasker ham en del efter så elendigt fiskeri.
Fisken nærmer sig land og Lasse kan sikkert nette en fin skæller, som viser sig at veje 11,5 kg.
Så blev det alligevel ikke en nultur og roen sætter sig, ligesom den hurtige action på den nye plads giver forhåbninger om mere af samme slags.
Der går ikke ½ time før stangen med den store fodring foran pladsen giver et rasende hug.
Delleren skriger efter luft, og tilslaget afslører fast fisk.
Den går med fulde gardiner mod højre, hvor der ligger en del buske på lavt vand, men jeg har fuld kontrol og får fisket mobilen op og ringet til Andreas.
Fisken har taget en ½ Martin SB 20 mm Mystery Fruit fisket sammen med 2 udborede pellets.
For enden af et langt udløb ryger krogholdet uden varsel, og jeg er helt ødelagt.
Jeg når dog at fornemme størrelsen på fisken, da den kort viser sig i overfladen og skyder den løseligt til 10-15 kg, så det var ikke den helt store der røg.
Rigget bliver kortet lidt ned og kastet ud på pladsen igen.
Jeg har nedtur på over den mistede fisk, men 2 hug på så kort tid lover godt for fiskeriets fremtid.
Det bobler nu jævnligt ude på foderpladsen og jeg har masser af heftige linenap.
Kort efter viser en stør sin takkede hale i overfladen, hvilket forklarer de mange linenap.
Kl 18 holder vi fællesspisning i godt vejr på en lille bakke, hvor vi kan overskue alle pladser.
Vejret er skønt, og vi nyder stemningen og er alle optimistiske.
En fuldstændig hysterisk Delkim bryder stilheden, og jeg styrter afsted mod stængerne.
Spolen kører på fulde omdrejninger, da jeg tager stangen og modhug er ikke nødvendigt.
Fisken har igen taget rigget fisket på modsatte bred, så den skal pumpes ca. 250 meter før Lasse kan nette den.
Det bliver til en god fight med en fin PR skæller på 13 kg, og jeg er meget tilfreds med mit pladsvalg.
Aftenen afsluttes på bakken med Andreas´s pandekager og kolde pils bragt direkte til pladsen af Ivan.
Natten bliver stille, selvom jeg forventer lidt action.
Dag 6
Jeg står tidligt op og tjekker stængerne tæt på pladsen.
Jeg fisker med en kombi af boilies og udborede pellets, og agnene holder ikke så længe i det nu 17 grader varme vand, hvorfor regelmæssige tjeks er nødvendige.
Det er stadig tidligt, da jeg igen får et hug på den ½ boilie og pellets, fisket på ca. 1½ meter vand.
Fisken drøner igen til højre, men det er ikke det store problem at håndtere den.
Da jeg først ser den får jeg et chok, for den fisk er godt nok bred.
Jeg aner en PR i vente, men da jeg netter fisken ser jeg, at længden ikke følger med.
Resultatet er en ualmindelig max fed spejler på 11,5 kg.
Jeg stavrer over til Andreas, som også er tidligt oppe
Han spiller cool og spørger til mit fiskeri, men jeg ser straks sacken i vandkanten. og han må spytte ud.
Det viser sig, at han kl. 6 har fået et hug på sin inderste stang, som fisker på ca. 2 meter vand med en hjemmerullet Poul Stolling boilie og en kæmpe stick PVA.
Da han mærkede, at fisken havde lidt vægt bag sig forsøgte han højtråbende at vække Lasse og jeg, men forgæves, hvorfor han måtte i baljen for til sidst at nette sin fisk.
Jeg havde ellers regnet med, at jeg sov let under fiskeri, men altså ikke den morgen.
Andreas fisk er en super skæller på hele 19 kg rent, fantastisk.
Vi holder efterfølgende fotoseance i morgenlyset med vores fisk, men min spejler blegner hen i forholds til Andreas´s kæmpe, i øvrigt en ny PR.
Kort efter kommer Ivan med morgenmad, som er ligeså spændende som samtlige forrige morgener.
2 varme spejlæg og kold frisk-skåret Jaka bov. Hertil toastbrød så tørt som mel, og ost som smager af smør.
Men hvor er det lækkert med 3 udbragte måltider dagligt uden at røre en finger, og heldigvis smager alting jo bedre i det fri…..
Lidt efter lægger jeg også distance-stængerne om, og zig-rigget får igen en chance på de mange fisk, som ekkoloddet stadig afslører ude midt i søen.
Min store fodring har været stille til morgen, ingen linenap eller andre tegn på fisk i nærheden.
Jeg satser en stang og placerer den ca. 20 meter fra fodringen på 3 meter vand forsynet med 2 14 mm Trakker Redskins boilies, præsenteret som snowman på 15 cm. ESP Stripteaze og en str. 5 Raptor.
Krogagnen bliver suppleret med 2-3 løse boilies, men ellers ingen fodring.
Vi spiser som sædvanlig frokost på bakken, da en Delkim for 5. gang indenfor 24 timer signalerer hug og jeg løber de ca. 30 meter ned og tager kontakt til fisken, som har hugget på ovennævnte tackel.
Jeg mærker straks, at fisken er bedre end de forrige, men fighten er rimelig hurtigt overstået.
Dog ikke hurtigere end, at Andreas når at løbe hen efter sit videocam, så de sidste minutter bliver foreviget digitalt.
Filmen kan i øvrigt ses på linket her.
Da Lasse netter fisken overvælder rusen mig, da jeg ser målet for turen er nået.
En prægtig skælkarpe ligger i nettet og bliver hurtig vejet til hele 18,6 kg.
Efter 15 års karpefiskeri ligger trofæet nu i mine arme og kort efter er det hele overstået, da fisken genudsættes.
Hvilken oplevelse…!
Andreas vil gerne have lidt fotos af udsætningen, men jeg beder ham om lidt privatliv, da jeg bare gerne vil have den sidste tid med fisken alene.
Det er helt vemodigt at se den svømme afsted, men jeg er ovenud lykkelig for, at missionen efter så mange dage endelig er lykkedes.
Jeg føler mig lidt selvfed efter at have trodset 5 dages nulbon, hvor jeg hele tiden har tænkt fiskeriet igennem og forsøgt at optimere chancen ved skift af rigs, agn, præsentationer, fodringer, pladsskifte mv. og det så til sidst giver bonus.
Til gengæld har jeg haft mit sidste hug på min ferie, men selvom man altid er sulten efter flere og større fisk er jeg tilfreds. Målet er nået.
Fiskeriet dør helt ud på min ellers så aktive plads.
Slut med linenap og bobler fra bunden og det lykkes kun Andreas at få et hug, som er en stør på ca. 13 kg.
Derefter er der dømt hjemtur og det er fedt, at man bare kan lade bivy, parasol, chair, bedchair mv. blive stående.
Pakningen går derfor som en leg, og hurtigt er vi på vej mod Sofia igen.
Efter en uge uden bad håber vi, at det kan lade sig gøre med et brus inden flyet, men desværre.
Endnu er trucker-bad bliver løsningen….
Hjemturen går fint, men i Kastrup viser det sig, at mine 4 medbragte kvali-karpestænger har fået så mange tæsk i mit ellers temmelig robuste Plano stangrør, bygget netop til fly-transport.
Samtlige 8 stangdele er kappet midt over, og røret er bukket ca 10 cm fra toppen.
Det er tydeligt, at stængerne har været ude af røret, da flere øjer og smådele mangler, men et eller andet fjols har bare proppet dem i røret igen uden at foretage sig noget.
Et lidt kedeligt punktum for turen.
Ellers har det været en super dejlig ferie, med masser af afslapning og gode fisk, men også udfordringer som krævede lidt omjusteringer for at blive til en succes.
Har du fået mod på en tur til Bulgarien, vil jeg varmt anbefale Montana Lake.
Du kan se mere info på www.bulgariafishing.com eller evt. ringe til Brian Westergaard, som er rigtig fin og behagelig.
Knæk og bræk.
Thomas Ratzlaff
