Tirsdag den 17/9-2019 var jeg, som ”tvangsudskrevet” frivillig, sendt på banerne sammen 2 X Henning, hvoraf den ene var ex-præsidenten og den anden med et legalt tilhørsforhold til Irene. Herudover var klubbens bestyrelse behørigt repræsenteret ved formanden M/K Kirsten samt Janne B.

Der skulle efter sigende være tale om 20-25 9-10 årige elever fra den lokale skole.

Så undertegnede plus Janne blev sat i gang med at fylde vand i balloner (det var en lidt våd omgang, da ikke alle balloner ville, som jeg ville det), og 2 X Henning knoklede med at organisere nogle træstubbe plus diverse bildæk. Hvor de fik dækkene fra, ved jeg ikke, for jeg kunne se, at ingen af bilerne på p-pladserne manglede hjul.

Pludselig hørte jeg en stigende infernalsk støj i baggrunden, og en skolelærer kommer anstigende med en absolut uorganiseret stime af piger, som jeg umiddelbart ville sammenligne med en hel flok lopper på speed, som lige var sluppet ud af sækken.

Det er mig en gåde, hvordan sådan en skolelærer kunne være så rolig, samt og ikke mindst være i stand til at tælle og opgøre antallet af ”lopper” til 21.

Det lykkedes (næsten) at få alle de unge håbefulde søde poder til at sidde ned, mens ex-præsident Henning – under en bemærkelsesværdig stilhed – afsagde et par bevingede ord og fortalte at klubbens formand og undertegnede lige ville vise, hvordan en kamp kunne spilles (i dette tilfælde kun over en runde).

Ex-præsidenten spurgte så og der var nogen, som havde prøvet at spille petanque før, hvortil 6-7 af pigerne omgående rakte en arm i vejret.

Interessant information!  En tredjedel af pigerne havde prøvet det med deres forældre eller andre.

Pigerne blev nu delt op i 4 hold á 4 og 1 hold á 5, og så skulle de prøve at kaste de udlånte kugler op i enten bildækkene, ramme de vandfyldte balloner på stubbene eller ramme vores ”skudkugle” i stativet.

Jeg bestyrede en stub plus balloner. Det var lidt af en kunst at få dem til at stå stille i de udlagte ”kaste-ringe”. De stod i dem, som var det et dansegulv. De fik en grundig instruktion i, hvordan de skulle stå, og hvordan de skulle kaste. Hos mig fik 4 balloner deres våde endeligt!

Jeg må sige, at pigerne udviste en ildhu og engagement, som jeg vil tro, at selv klubbens 1. divisions spillere ville misunde.

Hele seancen varede ca. 1½ time. Det var både morsomt og interessant oplevelse. Men jeg må indrømme, at jeg ikke ville overleve 2 dage som skolelærer. Jeg er vist blevet for meget en bedstefar.

PS: Jeg bliver gudhjælpemig fortalt, at der i næste uge vil komme det samme antal elever, og at der denne gang er tale om drenge!!!!

Jørgen

Kirsten Madsen

Kirsten Madsen

Petanque – Formand