Skip to main content

I lørdags blev årets sidste klubmesterskab – i triple spillet med deltagelse af 8 hold

Det var en blandet skare af klubbens spillere, der havde meldt sig til klubmesterskabet i triple. For de fleste holds vedkommende var det spillere, der primært spiller på et af klubbens tre turneringshold, men et hold skilte sig kraftigt ud. Det var ”onsdagstrillerne” Simonsen, Yvonne og Hans, som i den grad ikke var til at spøge med. Holdet opnåede en flot 2. plads i det indledende puljespil og gik dermed direkte videre til semifinalen, hvor modstanderne var Mads, Morten og Rasmus. De gæve unge gutter mente jo nok, at den kamp hurtig kunne vindes, men de måtte virkelig sande, at der skulle meget mere til for at gå videre. Drengene var bagud i det meste af kampen og det var først lige inden lukketid, at de fik vendt resultatet til deres fordel. Kampen endte i deres favør med pointene 13-11.

De gode ”onsdagstrillere” skulle nu møde Ingrid, Jeppe og Lasse i kampen om 3. pladsen. Den kamp blev ualmindelig spændende at overvære, ligesom den tog lang tid. Resultatet kunne blive hvad som helst. Kampen endte 13-12, så resultatet kunne ikke være mere ligeværdigt. Det var dog Ingrid, Jeppe og Lasse, der trak det længste strå.

Men stor stor cadeau til de tre spillere Simonsen, Yvonne og Hans.

Finalen stod mellem Kamma, Jesper og Morten – og Mads, Morten og Rasmus. Her gjorde de tre førstnævnte rent bord ved at vinde 13-10 over drengene, som dermed blev vippet af pinden som værende tidligere og mange gange vindere af turneringen.

Dagens vindere:

GULD: Kamma, Jesper og Morten

SØLV: Mads, Morten og Rasmus

BRONZE: Ingrid, Jeppe og Lasse

Vinder af rødvinsturnering:

1. Grethe, Jane og Suzette

2. Kirsten, Jørgen og Per

PS De forsvarende mestre fra 2020 Kirsten, Jørgen og Per endte på en 6. plads

Stor tak til alle deltagerne og stort tillykke til vinderne.

Kirsten

Kirsten Madsen

Kirsten Madsen

Petanque – Formand