Lørdag den 5. september var 20 af klubbens medlemmer mødt op til Hornbæk Petanques årlige klubmesterskab i single
I år blev mesterskabet afholdt i én pulje på 20 spillere, hvor der skulle spilles fire runder. Herefter gik de fire bedste spillere direkte til en A-cup, hvor der blev spillet semifinaler, og de resterende 16 spillere skulle spille to runder i en single-rødvinsturnering.
Da de fire indledende runder var spillet færdigt, i lettere omskifteligt vejr, stod det klart at Grethe, Rasmus, Jeppe og Ingrid var de fire spillere, der skulle spille videre om mesterskabet.
Rødvinsturneringen endte med følgende resultater, efter en indspilskamp mellem Bengt og Mads
- plads – Bengt
- plads – Mads
- plads – Lars
- plads – Suzette
- plads – Jørgen
Stort tillykke til alle dem der tog rødvin med hjem.
I slutspillet mødte Ingrid og Jeppe hinanden, i en tæt kamp som endte 13-10 i Jeppes favør. I den anden semifinale mødte Grethe og Rasmus hinanden, hvor kampen faldt ud 13-6 til Rasmus. Altså skulle Jeppe og Rasmus spille finalen mod hinanden, hvor Grethe og Ingrid skulle kæmpe om 3.pladsen.
I kampen om 3.pladsen fik Ingrid hevet en 13-1 sejr hjem.
I en tætspillet finale fik Rasmus trukket sig sejrrigt ud med scoren 13-11. Der skal lyde et stort tillykke til begge spillere, med den gode kamp.
/Morten Klausen
Billeder af vinderne