Skip to main content

HORNBÆK IF INVITERER TIL FORENINGSDAG DEN 20. AUGUST

Sæt allerede nu et stort X i kalenderen lørdag den 20.august 2022, når Hornbæk Idrætsforening inviterer til foreningsdag på idrætsanlægget og i Hornbæk Hallen på Carl Bødker Nielsens Vej 3 i tidsrummet 10 – 14.
ALLE – store og små – er velkomne. Der er fri entré.
På foreningsdagen vil de fleste af Hornbæk IFs afdelinger præsentere sig og byde på en række sjove aktiviteter, så deltagerne kan få en fornemmelse af, hvad man kan opleve/gå til i de forskellige idrætsgrene i Hornbæk IF. Det kan også være, nogle har tænkt på at blive frivillige i idrætsforeningen eller der er noget, man har stor lyst til at spørge om eller komme med ideer til.
Dagen byder desuden på fælles opvarmning og afslutning, sjove fællesaktiviteter, især for mindre børn, og så kan man naturligvis gå op i klubhuset for at få slukket tørst og sult – altsammen til rimelige priser.
Det endelige program for foreningsdagen kan ses i næste nummer af klubbladet, der udkommer i starten af august. Det bliver selvfølgelig også annonceret her på Hornbæk IFs hjemmeside og Facebook.

[forminator_form id="6078"]