Skip to main content

Hornbæk har i de senere år lagt baner til Kommunemesterskabet, som er en traditionsrig doubleturnering for spillere, der er medlem af en petanqueklub i kommunen og for andre inkarnerede petanquespillere, der har bopæl i kommunen.

Vejret var tørt men meget blæsende, da turneringen blev spillet lørdag den 3. oktober med 20 deltagende hold. Hornbæk stillede med 11 hold, Helsingør og Espergærde med hvert fire hold og Brohuset, der holder til ved Kronborg, med et hold.

Turneringen blev spillet som pulje/cup, hvor alle hold spillede tre kampe i den indledende pulje. De otte bedste hold gik videre til cuppen, og de resterende 12 hold spillede en sideløbende turnering, hvor præmierne var rødvin.

Hornbæk havde fem hold videre til cuppen, hvoraf kun to gik videre til semifinalerne og selve finalespillet.

Vindere af Kommunemesterskabet blev:

  1. Lis og Ervin fra Helsingør, der trods en tabte puljekamp formåede at gå hele vejen til guldet.
  2. Lars Leo og Rasmus, Hornbæk, der undervejs havde leveret tre forrygende æg, tabte desværre pusten i finalekampen, hvor indlæggene ikke lige var der.
  3. Kamma og Bubandt overraskede med at vinde en utrolig tæt og lang sej kamp mod Connie og Per med cifrene 13-11

Rødvinsturneringen blev vundet af

  1. Suzette og Per, Hornbæk
  2. Jeppe og Morten, Hornbæk
  3. Dan og Jonathan, Brohuset

Stort tillykke til alle vinderne og tak til alle øvrige deltagere for en fantastisk god dag hvor der blev vist flot petanquespil.

Kirsten

Billeder af vinderne

Billeder fra dagen

Kirsten Madsen

Kirsten Madsen

Petanque – Formand