Vejret var i den grad med os, da Hornbæk Open blev spillet lørdag den 3. august. Solskin hele dagen. Til alt held var der i år så megen rift om at være med i turneringen, at vi to dage før turneringens start kunne melde alt udsolgt, men som det så ofte sker, indløb der dagen før et kedeligt afbud og et hold udeblev desværre.
Hornbæk Idrætsforening er med sine knap 3200 medlemmer Helsingør Kommunes største idrætsforening, med en Hovedafdeling og 13 afdelinger som spænder vidt fra idrætsmæssige til kulturelle aktiviteter.
Hornbæk Idrætsforening sætter især børn og unge i centrum, men også voksne i alle aldre er selvfølgelig med til at gøre det sociale og kulturelle islæt til et vigtigt element i en forening som vores.
Hornbæk Idrætsforening er en forening der har styr på organisationen og vandt i 2012 DGI’s Danmarksmesterskab i Foreningsudvikling og blev kåret som årets idrætsforening 2012 i Helsingør kommune.
Men der er altid plads til nye medlemmer og frivillige ledere samt andre der har lyst til at give en hånd med til gavn for Hornbæk Idrætsforening, så hold dig ikke tilbage for at blive en del af en velfungerende forening.
Nærmere oplysninger om medlemsskab i de enkelte afdelinger kan fås ved henvendelse direkte til den enkelte afdeling eller til undertegnede.
Du kan også følge Hornbæk Idrætsforening på www.facebook.com/hornbaekif
Med venlig hilsen
Peter Poulsen
Hovedformand