Helsingør Kommune åbner nu delvis op for foreningers brug af kommunale idrætsanlæg – under forudsætning af at Sundhedsstyrelsens retningslinjer overholdes.

Alle Helsingør Kommunes idrætsanlæg har i flere uger været lukket ned på grund af smitterisiko. Nu genåbner kommunen gradvis for idrætsforeningers brug af en række udendørs idrætsanlæg. Dog fortsat under hensyntagen til Sundhedsstyrelsen retningslinjer for at undgå smitterisiko.

Det handler om følgende anlæg:

  • Tikøb Idrætsanlæg – golf
  • Samtlige udendørs tennisanlæg
  • Petanquebaner
  • Atletik Stadion ved Rønnebær Alle
  • Udendørs ridebaner på de to kommunale ridecentre
  • Ponyanlægget i Kvistgård

Øvrige anlæg kan endnu ikke genåbnes.

På de genåbnede anlæg vil der være ophængt anvisninger fra Sundhedsstyrelsen på, hvordan man skal forholde sig for at undgå smitterisiko for Covid-19.
Af plakaterne vil der bl.a. fremgå, at klubhuse og omklædningsfaciliteter ikke kan benyttes.

Åbning af ovennævnte anlæg sker med virkning fra onsdag den 22. april 2020.

På Hornbæk Idrætsanlæg drejer det sig således om Petanque og Tennis anlæggene som må bruges igen.

Bh.
Peter P.
Hovedformand