Skip to main content

Det er mig en stor glæde, at jeg i dag kan overrække prisen til årets spiller 2023.
Bestyrelsens valg er denne gang faldet på en person, der har været medlem af klubben i rigtig mange år. Ja, faktisk lige siden klubben blev etableret i 1991.
Bestyrelsen mente derfor, at det var på høje tid at give personen en anerkendelse for det store arbejde, han har udført til glæde for os alle sammen.
Nemlig at etablere Hornbæk Petanque, at få klubben med som aktivt medlem af Hornbæk Idrætsforening, at melde klubben ind i Dansk Petanque Forbund – og ikke at forglemme det store arbejde han har præsteret i og for DGI med at oprette Regionsturneringen i Nordsjælland, som i første omgang kun var en turnering for 6-mands hold.
Det er selvfølgelig Tom Stenstrup, der er tale om.
Tom har været formand, idemand – og primus motor for klubben i 8 år.
Tom spiller stadig petanque og kommer primært til seniorpetanque om onsdagen. Men han spiller nok mest på banen hjemme i haven, der i årevis har været ramme for ”Søndagsklubben”, som består at spillere og gamle venner, hvoraf de fleste også er eller har været medlemmer af Hornbæk Petanque.
Jeg ønsker Tom et stort tillykke med prisen.
Kirsten

Kirsten Madsen

Kirsten Madsen

Petanque – Formand